Vorter (håndvorter, fodvorter og vandvorter)

Anbefalede håndkøbsprodukter til fjernelse af vorter:

Wartner 2GVortefjerner frysebehandlingVortefriVortepen

Hvordan opstår vorter ?

Vorter (verrucae) skyldtes en virus infektion af viruset HPV (human papillom-virus) type 1 og 2. Vorter på fødder og hænderne skyldtes den samme bakterie, men udformer sig somregel forskelligt i udseende afhængig af placeringen. HPV kan leve uden en vært i op til flere måneder, hvilket gør at smitte risikoen er markant øget. HPV virus trænger ind i huden ved små rifter i det yderste hudlag.

Vandvorter skyldtes virus infektion af pox-virus.

Vorterne smitter ved direkte kontakt eller indirekte kontakt i eksempelvis fællesbad, svømmehaller, gymnastiksale eller omklædningsrum.

Der kan gå op til flere måneder efter man er smittet før vorterne vokser ud.

Hvordan ser en vorte ud?

Fodvorter:
Disse optræder oftest på fodsålen, fodballen eller hælen, da smitten oftes overføres ved inddirekte kontakt fra gulve. Trykket fra kroppen gør at fodvorterne vokser ind i huden med smerter til følge. Fodvorter optræder som hårde områder med en blødere midte, som kan have små blødninger (små sorte prikker i midten også kaldet petekkier). De små blødninger i midten skyldtes trykket når man går eller står på fødderne. Disse små prikker er ikke fodvorterødder. Fodvorter kan komme som enkelte stående men kan også opstå i en gruppering eller klynge.

Ligtorne har ikke de små blødninger i midten, hvilket hjælper til at identificere om hvorvidt det er en ligtorn eller ej.

Håndvorter:
En vorte på siden af fingrene eller på håndryggen buler ud og har form som kan sammenlignes med et lille blomkål. På håndfladen, ved neglene, samt berøringsfladen på fingrene er de somregel mere flade, da de møder modstand ved tryk på samme måde som ved fodvorterne.

Vandvorter:
Vandvorter ligner små vandblærer (heraf navnet), men indeholder ikke væske. Vandvorter kan være mellem 1 og 5 mm i størrelse (på størrelse med et knappenålshoved) og kendetegner sig ved at have en fordybning i midten. Vorterne forveksles ofte med små bumser. Disse kan optræde som enkeltstående men kan også opstå som flere på et større område på krop eller ansigt.

Hvem får vorter?

Hånd- og fodvorter:
Den mest udsatte målgruppe er børn i skolealderen hvor mellem 10-15% af børnene formodes at have sygdommen. Der er stor forskel på hvor modtagelig en person er for at blive smittet med hånd- eller fodvorter. Alle kan dog blive smittet. Med alderen dannes der immunitet over for virusen, hvilket bevirker at sygdommen derfor er mere almindelig hos børn. Får dit barn fodvorter anbefales det at dække dem med almindelig eller flydende plaster inden de sendes i institution.

Vandvorter:
Vandvorter smittes især blandt mindre børn i vuggestue eller børnehave. Får dit barn vandvorter behøver barnet ikke at blive hjemme fra institution.

Hvordan ungår man at få vorter?

Det er ikke udviklet en vaccine mod HPV virus men følgende råd kan hjælpe til at undgå smitte:
1. Benyt badetøfler i svømmehal og andre fællesbade.
2. Benyt indendørs sko i gymnastiksale, motionscentre og ligende steder.
3. Del ikke strømper eller sko med andre
4. Undgå direkte kontakt med egne eller andre personers inficerede områder.

Hvordan undgår man at smitte andre?

Du kan undgå at smitte andre ved at lakere vorten med neglelak og / eller benytte badesandaler ved besøg i svømmehaller eller ved bad tilhørende gymnastikhal eller lignende. Flydende plaster og eller almindelig plaster til at dække vorten eller vorterne kan også forhindre smitten. Del ikke dit fodtøj eller strømper med andre.

Hvordan behandler man vorter?


Fælles for både hånd-, fod- og vandvorter er at de forsvinder af sig selv ved hjælp af kroppens egen immunforsvar, dette kan dog tage et år eller mere. Efter et år er hver tredje vorte væk og som regel er de fleste helt forsvundet efter 2 år. Rækker tålmodigheden eller besværet ved at skulle beskytte andre mod smitte, ikke til at vente og / eller er vorten forbundet med smerte kan følgende behandlinger tages i brug:

Pensling:
Som første behandlingsmulighed kan man selv smøre med en ætsende væske (salicylsyre) der kan købes i håndkøb på dit apotek. Fremgangsmåden er at smøre vorten dagligt – husk at det kun er selve vorten der skal smøres. Huden skal blødgøres et par gange ugentligt ved sæbebad, hvorefter dødt væv fra den ætsende vorte fjernes med en skalpel, fil eller en skraber. Behandlingen står nøje beskrevet på præparatet og skal følges. Behandlingen skal som regel gentages flere gange og skal udføres indtil vorten er helt væk. Omkring 80% af alle vorter kan fjernes inden for en 3 måneders periode ved denne metode.

Der findes også andre håndkøbspræperater så som en vortepen som kan benyttes til behandling.

Frysning:
En praktiserende læge, hudlæge eller fodlæge kan foretage en frysning af vorterne med eksempelvis flydende kvælstof (kryoterapi). Frysningen tager ca. 10 sekunder og efterlader et lille sår. Behandlingen kan og skal ofte gentages med 2-3 ugers interval indtil de er helt væk.

Afskrabning / afskæring:
Ved enkeltstående vorter kan en praktiserende læge, hudlæge eller fodlæge afskrabe eller skære den væk.

Hos en hudlæge eller fodlæge kan der behandles med et præparat der afstøder vorten og en nyere behandlingsmetode kaldet fotodynamisk terapi er også en mulig behandling.

De fleste vælger at behandle sygdommen grundet risikoen for at smitte andre og smerterne forbundet med fodvorter.

Behandlingen er ens hvad enten der er tale om fod-, hånd- eller vandvorter.

Skriv et svar