Vabler | Væskefyldte blærer i huden

Anbefalede håndkøbsprodukter mod vabler:

Compeed stickCompeed mediumCompeed smallCompeed tæer

Hvad er vabler ?

En vabel er en væskefyldt blære i huden. Væsken inde i en vabel kaldes for lymfevæske. En blodvabel er i modsætning til en almindelig vabel flydt med blod.
På fagsprog kaldes små blærer for vesikler og store blærer kaldes for bullae.

Vabler kaldes også forskellige navne afhængig af årsagen for at vablen er opstået eksempelvis vabler, blodvabler og brandvabler.

Vabler dannes mellem hudens yderste lag kaldet overhuden og hudens anden lag kaldet læderhuden, men kan ved forbrændinger gå så dybt ned at de skader både læderhud og underhud (hudens tredje lag) med synlige ar til følge. (Tredjegradsforbrændinger). Her kan du læse mere om hudens opbygning.

Blodvabler dannes i underhuden som følge af tryk eller slag på samme vis som en almindelig vabel og fyldes med blod fra en beskadiget blodåre (vene). Blodvabler kan sidestilles med klemmelus og blåmærker. Området der er udsat for tryk er ved et blåt mærke større og kan derved sprede sig mere end ved en blodvabel eller en klemmelus.

Fælles for alle vabler er at de oftest er forbundet med smerte som følge af det øget tryk under huden.

De fleste har stiftet bekendtskab med en almindelig vabel som følge af tryk og friktion. Ved gå eller løbeture i for stort / småt fodtøj, når skoen “gnaver” eller ved en fold i strømpen kan huden blive trykket og irreteret og tilsidst danne en væskefyldt blære for at beskytte kroppen mod den udefrakommende friktion.

For almindelige vabler der skyldtes friktion er vablen hudens måde at beskytte sig mod længerevarende belastning.

Huden fylder et hulrum i huden med lymfevæske og danner derved vabler som reaktion på udefra kommende påvirkning så som varme, kulde, fugtighed, kemikalier, insektbid og friktion, men kan også opstå i forbindelse med infektioner og sygdomme.

Hvordan opstår valber ?

De mest almindelige vabler opstår som følge af friktion på et lille hudområde (som regel på fødderne), men kan også opstå ved varmepåvirkning som f.eks ved solskolning, eller forbrændinger (brandvabler). Det samme gør sig gældende ved kuldepåvirkning med frostskader til følge.

Soldater får ofte i forbindelse med lange gåture og ekstra vægt i form af oppakning vabler på deres fødder, da fødderne ikke er vant til trykket. Huden kan vendes til et større tryk og kan derved over tid “hærdes” til at klare mere.

Udover de mest åbenlyse grunde, kan vabler også opstå som symptom ved sygdomme som eksempelvis Epidermolysis bullosa (EB). Epidermolysis bullosa er en sjælden sygdom, som findes i mange forskellige afskygninger. Nogle af typerne er arvelige og fælles for alle typerne er at de danner vabler grundet en defekt i overhudens celle-skelet som medfører at cellernes struktur bryder sammen eller grundet anitstoffer der angriber cellerne i overhuden.

Sygdomme der også kan udløse vabler er dermatitis herpetiformis, bulløs pemfigoid, pemfigus og porfyria cutanea tarda.

Infektion med børnesår kan resultere i vabler.

Der findes både kemikalier der ved kontakt med huden kan udløse vabler, samt kemikalier der kan resultere i øget lysfølsomhed og derved resultere i vabler når huden udsættes for sollys. Undgå derfor som hovedregel altid direkte kontakt med kemikalier og læs advarslerne angivet på kemikalierne inden brug.

Visse insektstik/bid kan forsage vabler hos nogle personer. Personer reagerer forskelligt på insektstik og nogle personer får vabler som resultat at insektstik fra et insekttype mens andre ikke får nogen reaktion på stikket.

Hvordan forebygger og behandler man vabler ?

Forebyggelse af vabler:

Nedenfor er i kronologisk rækkefølge beskrevet hvordan man kan forebygge dannelsen af vabler. Herunder fodpleje, naturlig hærdelse af huden, “kunstig” hærdelse af huden, valg af strømper, sko og støvler.

Fodpleje mod vabler:
Har du hård hud på hælen eller ved storetæerne kan der opstå vabler i disse områder og det anbefales derfor at file huden fri for den hårde hud med en hudfil således at der skabes en ensartet overflade der ikke giver anledning til trykpunkter. Sørg for at huden plejes med creme og holdes fri for rifter og snavs.
Fødderne skal holdes rene og velplejede og det er vigtigt at sørge for at neglene er klippet.

Hærdelse af huden:
Du kan hærde hudens yderste lag ved at “træne” og belaste huden uden at overbelaste den. Den bedste måde at få fødder der er mere modstandsdygtige er ved at gå med bare tæer ved enhver mulig lejlighed. Det er nu de færreste der benytter denne fremgangsmåde for at forebygge vabler.

Englehud, tape og duoderm til forebyggelse af vabler:
Ved længere vandringer eller løbeture kan det anbefales at beskytte udsatte områder på fødderne så belasningen mindskes. Dette kan gøres ved at forstærke huden med sportstape, fodbandage eller en tape kaldet englehud. Englehud er en hvid blød tabe som klistres på de udsatte områder og fungere som et ekstra tykt hudlag. Har du allerede fået en vabel som du har fjernet trykket fra kan douderm plaster benyttes over vablen hvis din løbetur eller vandring skal fortsætte.


Strømper der passer:
Det er vigtigt at vælge strømper der har den rette størrelse til din fod. En for store strømpe kan resultere i at strømpen danner folder i skoen med risiko for øget friktion der hvor folden er opstået. Man kan også benytte to par strømper til forebyggelse af vabler, et par tynde strømper der passer til din fod og et par tykkere uden på.

Sko og støvler der passer:
Sko og støvler skal “gås til” inden du benytter dem til længere vandreture, så de formes efter din fod og du kan føle om der er steder hvor skoen trykker eller klemmer din fod. Sko og støvler skal ligesom strømper også have den rette størrelse til din fod og det kan betale sig at købe ordentligt fodtøj hvis man skal benytte dem til vandreture eller løb. Er dine støvler eller sko med snørre skal denne strammes ordentligt.

Behandling af vabler:

Når skaden er sket og en vabel er opstået kan denne behandles så du kan mindske smerten.

Behandling af forbrændinger:
En let forbrænding skal behandles med rindende lunkent vand i op til 20 min for at mindske dannelsen af vabler og undgå at huden fortsat “brænder”.

Små friktions vabler:
Små vabler på omkring 5-6 mm kan behandles med eksempelvis compeed ligtorneplaster og der bør ikke foretages yderligere behandling.

Fjern trykket fra vablerne:
Ved større vabler bør man fjerne den ophobede væske fra vablen for at lette trykket og derved også fjerne smerten. Trykket kan lettes ved at prik hul på vablen med en steril nål, hvorefter at man tømmer vablen for væske. Husk at hullet skal placers således at væsken presses ud og ikke indkapsles når man efterfølgende skal gå på foden. Prik derfor hullet så væske der dannes efter tømmelsen frit kan passere ud af hullet.

Væsken fra vablen skal være helt klar, hvis den er grumset er det tegn på at vablen er betændt af infektion og at den skal renses med vand og sæbe. Når væsken er tømt skal du ikke fjerne huden fra blæren, da helingstiden øges op mod 3-5 gange og at et åbent sår er mere modtagelig for infektion.

Slut evt. af med at dække vablen med et vabelplaster. Vabelplasteret skal først fjernes når det nemt kan løsnes fra huden. Husk at holde hygiejnen i top, specielt ved blodvabler da der er større risiko for infektion.

Undgå herefter den aktivitet der er skyld i at du her fået en vabel indtil huden er klar igen. Behandlingen af vabler er derfor kort sagt at fjerne smerten og sikre at du ikke får infektion og efterfølgende undgår at nye vabler opstår.

Vablerne forsaget af alt andet end friktion:
Ved vabler udløst af sygdom, infektion, insektstik eller kemikaler bør du opsøge en læge, som kan henvise til sygehus eller hudlæge.

Du bør generelt søge læge hvis der er tale om et større udslæt, at føler ubehag og eller at vabler er opstået i forbindelse med brandskader.

Læs evt. mere på patienthåndbogen.dk

Skriv et svar