Ondt i maven

Hvorfor får man ondt i maven ?

At have ondt i maven er meget almindeligt, og det kan skyldes relativt ufarlige faktorer, såsom luft i maven, fed kost, men det kan også skyldes mere alvorlige tilstande, som for eksempel mavesår, blindtarmsbetændelse, urinvejsinfektion.

Ondt i maven

Billede af marin hos FreeDigitalPhotos.net

Hvordan behandler man ondt i maven ?

Oftest er mavesmerter ikke behandlingskrævende og forsvinder helt af sig selv. Omkring 10 procent af besøg hos lægen er for patienter med mavesmerter. Omtrent en tredjedel af disse mennesker bliver indlagt. Kun 25 procent af alle diagnoser, som fører til en indlæggelse, er korrekte. En stor del af disse patienter har irriteret tyktarm. Ofte følges mavesmerterne af rumlen i maveregionen, oppustethed og gas. Der kan desuden også være diarre eller forstoppelse.

Når man fordøjer sin mad i tarmene, dannes der luft. Normalt vil denne luft blive optaget igen, men hvis afføringen passerer gennem tarmene med forkert hastighed, vil denne luft samle sig som bobler og på den måde udspiler den tarmen. Det er udspilningen, der gør ondt her. Derfor er det vigtigt, at afføringen har den rette konsistens, så den kan passere i tarmene med den rette hastighed.

Hvor i maven kommer smerten fra ?

Der er mange forskellige former for mavesmerter. Der er smerte fra blindtarmen, fra kolik, underlivssmerter, smerter fra galdeblæren eller sten i urinvejene og smerter fra tarmen. Derudover kan man også have mavesmerter, hvis man er gravid. Ovennævnte føles alle som mavesmerter, om end de føles forskelligt som oftest. Derfor er det vigtigt at henvende sig til lægen, hvis det er meget kraftige smerter og/eller hvis det er en vedvarende smerte.


Hvordan undgår man at få ondt i maven ?

For at undgå mavesmerter, som ikke er følge af en sygdom, kan du gøre nogle enkelte ting, for at lindre de lettere smerter og ubehag, som alle oplever på et tidspunkt her i livet. Blandt andet kan du have regelmæssige spisetider og regelmæssige afføringsvaner. Desuden er det godt at spise fedtfattigt og fiberrigt og eventuelt tage fibertilskud. Så er det vigtigt med rigeligt væske og motion. Hvis uheldet er ude og du allerede har mavesmerter, så har cultura, A38 og acidophilus tykmælk en rigtig god virkning på tarmbakterierne. Det er ikke altid en god ide at bruge smertestillende medicin, da den forkerte slags bare gør det værre.

Skriv et svar