Lyskebrok

Hvad er lyskebrok ?

Lyskebrok (inguinal-hernie) er betegnelsen for en bestemt type af brok (tryk for definition ifølge wikipedia).

Lyskebrok kan deles op i inddirekte opstået lyskebrok og dikekte opstået lyskebrok. Indirekte lyskebrok opstår ved at tyndtarmen poser ud gennem lyskekanalen. Direkte lyskebrok opstår ved en udposning gennem bugvæggen. En frembuling over lyskebåndet er et klart symptom på lyskebrok.

Lyskebrok opstår oftest når en lille del af tyndtarmen poser ud gennem lyskekanalen (Lyskekanalen er den passage hvor sædstreng, blodkar og nerver passerer ned til pungen). Lyskebrok forekommer oftes hos drenge børn og kan være medfødt. Lyskebrok kan dog også opstå hos piger, kvinder og ældre mænd.

Du finder lysken der hvor benene støder op til den øverste del af kroppen lige ved kanten af underbukserne/trusserne også kaldet lyskebåndet.

Lyskebrok kan give en tyngende fornemmelse og udløse smerter i lysken. Ved gråd, hoste eller pres dannes der en synligt udposning i huden som typisk kan ses når man står op, men som forsvinder når man ligger ned, da trykket fjernes og tyndtarmen ikke presses ud i udposningen.

Brok (hernier) kendetegnes som værende en fremtrængning/udposning af indre organer gennem et svagt punkt i bugvæggen. Den stabile støtte som bughinden giver de indre organer er her ikke eksisterende hvorfor “hullet” kan give en synlig ydre udposningen. Det svage punkt i bugvæggen kaldes for en brokport. Brokporten kan blive helt op til 1 cm i diameter. Lyskebrok opstår oftest grundet at lyskekanalen på barnet ikke har lukket sig lige efter fødslen.

Brok kan opstå flere forskellige steder på kroppen og betegnes ud fra brokkets placering. Grunden til brok kan være forskellig afhængig af broktypen.
Der findes følgende typer af brok:

Lyskebrok (inguinal hernia)
- Indirekte lyskebrok
- Direkte lyskebrok
Lårbrok (femoral hernia)
Brok i bugvæggen (Hernia ventralis) herunder:
- Navlebrok (hernia umbilicalis)
- Arbrok (hernia insicionalis)
- Linea alba-brok (hernia epigastrica)

Lyskebrok er den mest almindelige form for brok og udgør hele 75 % af alle tilfælde af brok.

Hvem får lyskebrok ?

Omkring 1 ud af 50 drenge børn rammes af lyskebrok, oftes i højre side grundet at lyskekanalen ikke har lukket sig lige efter fødsel. Lyskebrok kan dog også opstå hos ældre mennesker der har haft fysik hårdt arbejde eller lider af kronsik bronkitis eller ved pres forsaget af f.eks. en forstoppelse.

Lyskebrok kan være medfødt, men kan også opstå senere i livet. Brokket forekommer oftest hos drenge børn, men kan også opstå hos piger, mænd og kvinder.


 

Er der behov for at søge læge ?

Du skal opsøge en læge hvis du har en mistanke om at du eller dit barn har fået lyskebrok.

Lyskebrok kan give smerter og ubehag, men er ikke i sig selv en farlig tilstand. Der er dog en risiko for at det udposet stykke tarm kan blive klemt inde i udposningen hvilket kan resultere i store smerter, kvalme eller opkast som følge af at blodforsyningen og passagen i tarmen hæmmes.

Har du store smerter, kvalme eller opkasninger som følge af lyskebrok skal du indlægges akut for operation.

Det er dog de færreste tilfælde der forsager smerte eller generel utilpashed og det er derfor muligt at kontakte læge for planlægning af en operation uden at dette behøver at være en akut tilstand.

Konstaterer du symptomer på lyskebrok bør du derfor opsøge læge og ved bekræftelse af brok sørge for planlægning af en operation.

Ved en operation fjernes udposningen og selve bughinden forstærkes.

Hvert år opereres der alene i danmark omkring 10.000 personer.

Del via facebook   


Indhold på denne side erstatter ikke lægekonsultation eller rådgivning fra en professionel. Oplysninger fundet på navlen.dk kan kun benyttes som information, da indhold kan være forældet eller mangelfuldt.


Del dine erfaringer eller kommentarer til emnet herunder:



Hvis du vil linke til denne artikel kan du benytte denne kode: Html kode | Link til denne artikel