Lungebetændelse

Lungebetændelse

Lungebetændelse (pneumoni) er en betændelse i selve lungevævet som følge af infektion med bakterier eller vira. Lungebetændelse kan udløses af diverse mikroorganismer, som for eksempel vira, bakterier, svampe eller parasitter. Oftest bliver man smittet via dråber, det vil sige ved hosten eller nys fra en syg person. Den kan desuden udløses af ætsende kemikalier, såsom hvis man indånder giftige gasser under en brand. Lungebetændelse er en ganske almindelig sygdom i Danmark.

Cirka 14.000 mennesker kommer på hospitalet hvert år for at blive behandlet for lungebetændelse. Derudover kommer dem, der bliver behandlet hjemme. 1.600 mennesker dør af lungebetændelser om året og det er flest kvinder. Det er især personer over 70 år, der dør af sygdommen.

Cirka 50 procent af lungebetændelserne skyldes bakterier og de fleste opstår på grund af den streptokok bakterie, der hedder pneumokokken. Følgende er baseret på denne bakterie.


Man smittes typisk ved indånding af mikroorganismer. Man kan desuden blive smittet ved, at bakteriekolonier fra en infektion et andet sted i kroppen, vandrer til lungerne via blodbanen. Det er dog sjældnere tilfældet. Lungebetændelse starter oftest pludseligt med kulderystelser, feber, smerter i brystet og hoste. Hosten er til at starte med tør, men efterhånden hoster man gulligt, blodplettet eller rustfarvet materiale op fra lungerne. Lungebetændelse påvirker ofte vejrtrækningen og gør, at den bliver hurtig og overfladisk. Nogle kan føle, at man mangler luft. Hvis det gør ondt at trække vejret dybt og hoste, kan det betyde, at betændelsen har bredt sig til den hinde, der omgiver lungerne.

Ældre kan blive forvirrede og urolige som følge af en lungebetændelse.

Det er især personer, der har fået fjernet milten, som har risiko for at få lungebetændelse. Det er derudover svækkede ældre, kronisk syge, personer med rygerlunger eller diabetes, alkoholikere og børn. Især kronisk syge børn.

Ovenstående bør blive vaccineret mod pneumokokken. Det samme gælder, hvis du lider af rygerlunger, astma, hjertesygdom eller diabetes.
Har du været i udlandet inden for de sidste to til tre måneder op til sygdommen, er det vigtigt, at din læge får det at vide. Udenlandske bakteriestammer kræver af og til en anden behandling end de danske.

Hvis du ellers er rask, består behandlingen oftest af penicillin.

Skriv et svar