Kyssesyge

Hvad er kyssesyge ?

Mononukleose er en virus sygdom også mere populært kendt under navnet kyssesyge. Kyssesyge er en infektion med et viruset ved navn Epstein-Barr Virus (EBV). Kyssesyge viser sig oftest ved en voldsom betændelse og kraftig smerte i halsen, høj feber og hævede lymfeknuder. I størstedelen af sygdomstilfældene, medfører sygdommen også infektioner andre steder i kroppen end i halsen, specielt i lever og milt. Infektionerne kan medføre følgesygdomme som hepatitis (leverbetændelse) og gulsot.

Mononukleose viruset er et herpes virus som er i familie med skoldkopper.

Som navnet antyder smitter kyssesyge gennem spyt fra en person til en anden ved eksempelvis et kys. Man kan også risikere at man blive smittet ved indirekte luftbårne dråber som f.eks. ved et nys eller ved hosten. Man kan også risikere at blive smittet ved at dele bestik eller drikkeglas (og lignende) med andre.

Kyssesyge er smitsomt, men ikke i samme grad som en simpel forkølelse.

Selve sygdomsperioden starter oftest med en kort tidsperiode (en til to uger), hvor man føler sig træt, har madlede, hovedpine, kulderystelser og en almen sygdomsfølelse (influenza lignende). Herefter opstår der typiske gener som ondt i halsen, høj feber samt hævede lymfeknuder. Kyssesyge (eller mononukleose) resulterer i et langtidsvarende sygdomsforløb og mange oplever, at forløbet kan vare mere end en måned før end man kan vende tilbage til arbejde eller skole. Den mest almindelige varighed for sygdomsforløbet er dog et sted mellem 3 og 4 uger.

Inkubationstiden (fra man bliver smittet til symptomerne giver sig til kende) er omkring 30-50 dage.

Fra du er smittet med kyssesyge til du ikke kan smitte andre kan der går mellem 2 og 3 måneder efter endt sygdomsforløb.

Hvem får kyssesyge ?

Hvis du har været smittet med kyssesyge én gang, kan du heldigvis ikke få sygdommen igen. Man bliver immun over for EBV efter at første sygdomsforløb, det er dog muligt få lignende gener på et senere tidspunkt, men det skal slås fast, at dette ikke er en ny infektion med EBV. EBV har et “fætter-virus” der hedder cytomegalovirus. Bliver man inficeret med cytomegalovirus, får man en sygdomsperiode, der minder særdeles meget om kyssesyge.

Omkring halvdelen af Danmarks voksne befolkning været udsat for infektion af EBV, men det er kun ganske få der er blevet og bliver syge af viruset. Hovedparten af de, der har været inficeret med EBV bliver smittet som børn og får efterfølgende ingen eller kun ganske få symptomer, som nærmest er identiske med andre øvre luftvejsinfektioner der typisk ses hos mindreårige børn. Mononukleose der medbringer symptomer ses oftest kun hos teenagere eller voksne i alderen 10-25 år.

Hvad er årsagen til kyssesyge ?

Årsagen til kyssesyge, er en virusinfektion i en de hvide blodlegemer. Infektionen spredes til andre dele af kroppen, herunder lymfeknuderne, milten og leveren. Det er oftest lymfevævet i halsen (mandlerne) samt lymfeknuderne i halsen, der bliver forstørret, hvilket medfører ubehag for den smittede person.

Kyssesyge har et yderst typisk sygdomsbillede med både ondt i halsen (halsbetændelse), feber, hævede lymfeknuder, påvirket almentilstand såvel som et forholdsvis langvarigt sygdomsforløb. Kyssesyge kan også resultere i symptomer som, Kvalme og opkast, hovedpine og udslæt.


Hvordan behandler man kyssesyge ?

Behandlingen består i at lindre generne, at hvile sig og indtage rigelig mængder væske (grundet feberen).
Det anbefales at man ikke drikker alkohol under sygdomsforløbet, da leveren i forvejen er meget udsat.

Der findes ikke er en decideret behandling mod kyssesyge.

Grunden til at der skal rigeligt med hvile til kroppen er at der kan opstå komplikationer med milten og i meget ekstreme tilfælde kan man risikere at milten sprængtes. Vær derfor opmærksom og skulle man føle skarpe jag i øverste venstre side af maven (bughulen), skal man straks søge læge.

Mener du, at du måske har fået kyssesyg, så kan du med fordel tage et kig ind i munden, hvor du vil kunne se store, hævede mandler, der oftest har en hvidlig belægning. I halsen kan der ligeledes forekomme forstørrede lymfeknuder, der kan være ømme.

Din læge kan stille diagnosen baseret på sygdomsbilledet og ved en blodprøve eller podning i halsen.

Skriv et svar