Kløe

Hvordan opstår kløe ?

Kløe forekommer oftest sekundært til hudsygdomme, som kan skyldes en underliggende systemsygdom. Kløe er et af patientens symptomer i 2 procent af alle konsultationer hos en almindelige praktiserende læge. Det sker oftere med alderen.

Kløe opstår i hudens frie nerveender og selve følelsen af, at det klør, overføres gennem C-fibre til baghornscellerne i rygmarven. Tørre eller varme omgivelser, psykologiske stressfaktorer og hudinflammation forværrer kløen uanset årsag.

Kløe opstår derfor normalt som et symptom på en underliggende sygdom, parasit eller allergi og man bør undgå tørke, varme og psykologiske stressfaktorer hvis man er plaget af symptomet.

Årsager til kløe ?

Tør hud kan være årsag til kløe og det rammer oftest ældre. 30 procent af alle personer over 90 år lider af hudkløe. Den tørre hud er mest udbredt om vinteren i Danmark, grundet at luftfugtigheden på denne årstid er lavere end den er i sommer- og efterårsperioden.

– Kontakteksem:

Kontakteksem er både en allergisk reaktion og en ikke allergisk. Den allergiske er en inflammation i hudens øverste lag, som udløses af et allergen. Den typiske form for det er håndeksem. Den ikke allergiske er også en inflammation i hudens øverste lag, men denne udløses af noget, som irriterer, som for eksempel sæbe, olie, fødevarer mm. Lokalirritation kan også udløses af kosmetiske produkter, vaskemidler og visse former for medicin. Reaktionen afhænger af blandt andet af, hvor længe huden var i kontakt med emnet og hvor godt, huden kan beskytte sig selv.

– Soleksem:

Soleksem udløser meget ofte også symptomet – læs mere om soleksem her.


– Fnat:

Fnat er også en årsag til kløe. Det viser sig ofte på en person, som ikke før har lidt af hudproblemer, som pludselig får en generende kløe, der er mest irriterende om natten. Kløen er værst på steder, hvor miden er, men kløen breder sig efterhånden over det hele. Oftest finder man miden og midegangene på fingrene, håndleddet og albuen for eksempel.

– Andre årsager:

Generende kløe over hele kroppen kan også være et tegn på depression. Derudover kan kløe forekomme ved eksempelvis graviditet og diabetes. Det kan også vise sig ved diverse blodsygdomme eller kræftsygdomme. HIV, hepatitis, diverse parasitter, lus er også medvirkende til kløe. Symptomet kan også udløses af narkotika, såsom kokain, opiater og amfetamin.

Hvordan kan man afhjælpe kløe ?

For at afhjælpe kløen kan fugtighedscreme anvendes til tør hud. Desuden bør man undgå overdreven badning og afsæbning. Antihistamin kan afhjælpe ved visse former, men oftest ikke. Dertil kan et mildt lokalbedøvende middel have en effekt. Kløen bliver typisk værre ved at kradse overdrevent i det og kan være medvirkende til søvnløshed hos især ældre.

Creme med aloe vera kan virke dæmpende og beroligende – du kan finde creme med Aloe Vera ved at klikke her.

Skriv et svar