Hovedpine

Er hovedpine en sygdom eller et symptom ?

Hovedpine


Billede af marin fra FreeDigitalPhotos.net

Hovedpine kan både være en sygdom (en primær hovedpine) eller et symptom på anden sygdom eller tilstand (en sekundær hovedpine). Tilstanden er en meget hyppig tilstand og mere end hver 3. dansker på et tidspunkt har søgt hjælp hos den praktiserende læge på grund af hovedpine. Mange sygedage er på grund af hovedpine.

De mest almindelige former er spændingshovedpine og migræne. Spændingshovedpinen er den mest udbredte. 70 procent af Danmarks befolkning oplever på et tidspunkt at lide af spændingshovedpine. Oftest skyldes den forkert arbejdsstilling, for lidt væske, for meget eller for lidt søvn eller monotone bevægelser. Det kan også skyldes ensidig belastning, men for det meste er man ikke helt sikker på årsagen. Den kan lindres eller behandles ved ændring af arbejdsstilling, regulering af bord og stol eller hos en fysioterapeut eller psykomotorisk terapeut. Den kroniske form for spændingshovedpine kan lindres ved hjælp af medicin.


Hovedpine er typisk et symptom på noget andet, som for eksempel forkølelse, men kan også være et symptom på langt alvorlige sager, som hjerneblødning.

Derudover kan ekstrem hyppig indtagelse af smertestillende medicin, det vil sige over 10 gange på en måned, kan medføre hovedpine eller forværre den eksisterende. Denne behandles først og fremmest ved at stoppe med at tage smertestillende helt og aldeles. Det kan være svært og give store gener til at starte med og bør derfor gøres i samarbejde med en læge.

Før man søger læge ?

En rigtig god ide er at føre hovedpinedagbog, inden man søger læge (ved mindre alvorlige typer af hovedpine). Her kan lægen nemmere finde ud af, om der skal foretages andre undersøgelser eller hvilken form for behandling, du skal have.

Gode råd mod hovedpine

Hvis du er blevet undersøgt hos lægen, og der ikke er blevet fundet en alvorlig bagvedliggende grund til din hovedpine, kan du prøve følgende: undgå alkohol og rygning, sid ordentlig på stolen, skift arbejdsstilling ofte og lav afspændingsøvelser. Regelmæssige, sunde måltider og regelmæssig nattesøvn kan også være med til at afhjælpe smerterne. Lad være med at tage for meget smertestillende medicin og forsøg at undgå stress. Derudover kan der anvendes medicin mod smerterne i en kort periode og maksimalt 1-2 uger.

Ved migræne er der særlig migrænemedicin, som skal ordineres hos lægen.

Skriv et svar