Hæmorider

Anbefalede håndkøbsprodukter mod hæmorider:

AC3 comfortHæmorex mod hæmoriderVenoruton

Hvad er hæmorider?

Hæmorider er blodårer der har løsnet sig fra tarmslimhinden og er at sidestille med åreknuder. Hæmorider sider i og omkring endetarmens åbningen. Indre hæmorider giver sig normalt udtryk ved blødning fra endetarmsåbningen og er somregel ikke forbundet med smerte, hvorimod udvendige er forbundet med stor smerte og blødning.

Hæmorider er ikke farlige, men bør behandles da det kan være meget smertefuldt.

Blødning ved udvenige hæmorider kan lette det opbygget tryk, hvilket får smerten til at forsvinde.

Det er ikke unormalt at lidelsen kan være tilbagevendende, men smerter ved endetarmen kan også have anden årsag og bør derfor undersøges ved læge.

Lidelsen er somregel tabubelagt grundet placeringen i og ved endetarmens åbning, men bør behandles da smerterne kan blive store og give vanskeligheder når man skal side eller besøge toilettet.

Hudlapper (marisker) kan forveksles med hæmorider, men mariser er ikke forbundet med smerte.


Hæmorider der opstå indvendigt:
Disse er oftest ikke forbundet med smerte, men kan bløde i forbindelse med toiletbesøg.

Hæmorider der opstår indvendigt som presses ud med afføring og følger huden tilbage i anus efter afføring:
Disse giver somregel kun smerte i forbindelse med afføring og kan bløde i forbindelse med toiletbesøg.

Hæmorider der opstår udvendigt, men kan skubbes ind i endetarmen:
Disse giver somregel smerte så længe hæmoriden befinder sig uden for endetarmsåbningen.

Hæmorider der opstå udvendigt, men ikke kan skubbes ind i endetarmen:
Disse er forbundet med konstant smerte i takt med at trykket i hæmoriden stiger.

Hvordan opstår hæmorider?
Hvis der opstår et for stort pres i bughulen udvider blodkarene sig til de springer og udløser hæmorider.

Hvem får hæmorider?
Der er ikke nogen regel for hvem der får hæmorider, men de opstår oftere i følgende situationer:
Ved stillesidende arbejde
Under graviditet
Ved forstoppelse
Ved overvægt
Ved arbejde med tunge løft

Halvdelen af alle personer oplever at få hæmorider på et tidspunkt i livet.
Det anslås at halvdelen af alle personer over 50 år har lidelsen i større eller mindre grad.

Alle kan dog risikere at få hæmorider.

Hvordan opdages hæmorider?
De opdages typisk ved at der er lidt blod på papiret efter toiletbesøg. Svie, smerter og kløe er kendetegn på at man kan have fået hæmorider.

I svære tilfælde vil en læge/kirurg kunne udføre en kikkert undersøgelse af tarmens nederste stykke for at kunne fastslå om der er indvendige hæmorider. Såfremt der har været blødning fra endetarmen bør der også udføres en kikkert undersøgelse længere oppe i tarmen, da blødning også kan være tegn på en polyp.

Forbyggelse af hæmorider:
Ændring af kostvaner kan i nogle tilfælde forebygge hæmorider, da man kan undgå den kost der giver forstoppelse eller overvægt.

Behandling af hæmorider:
Kan hæmoriden skubbes op i endetarmsåbningen vil dette lindre smerten, men ved akut behandling og store smerter kan en læge skære hul på hæmoriden for at fjerne trykket og derved også smerten.

Hvis smerterne ikke er så store kan eksempelvis benyttes lokalbedøvende salve, Doloproct rektalcreme (Receptpligtig, kan benyttes under graviditet efter anvisning fra egen læge), stikpiller eller en ispose. Der findes flere forskellige rektalcreme som kan lindre smerten. Fælles er dog at disse ikke fjerner problemet, men kun lindrer smerten.

Lidelsen kan gå i sig selv igen i lette tilfælde.

Såfremt at der tale om omfattende og tilbagevendende hæmorider kan det være nødvendigt med en operation. Der findes flere forskellige operationstyper mod hæmorider.

Elastik metoden:
Elastik metoden er ikke en kirurgisk operation, da man som navnet angiver sætter et gummibånd ved hæmoridens rod for at standse blødningen til hæmoriden. Hæmoriden falder herefter af inden for nogle dage. Denne metode benyttes ved invendige hæmorider og er normalt ikke forbundet med smerter.

Åben operation
Mest anvendte operation af udvendige hæmorider er at de fjernes kirurgisk og efterlader åbne sår som tager uger før sårene er helede.
Operationen kan foregå ved enten lokal eller fuld bedøvelse og der skal forventes at der skal benyttes smertestillende i ugerne efter operationen.

Stapler metoden:
Nyere metode der ikke efterlader åbne sår efter operation. Smerterne er færre ved denne type af operation.
Du kan evt. læse mere om denne operationstype på netdoktor.dk, som også giver mere indsigt i forløbet efter en operation.

Der findes også mere nyttig information på wikipedia på engelsk om emnet

Skriv et svar