Fortrydelsespille

Nødprævention, fortrydelsespille:

ellaone fortrydelsespillelevonelle fortrydelsespille

Hvis præventionen uheldigvis svigter eller hvis man har ubeskyttet samleje, kan man blive uønsket gravid. For eksempel kan kondomet gå i stykker, sprænge, eller falde af. Det kan også ske hvis man glemmer at tage sin p-pille. Hvis man ikke ønsker at graviditeten skal fuldføres, er der altid en nødløsning i form af nødprævention, hvor fortrydelsespillen kan nævnes som en af de mest populære.

Hvordan virker fortrydelsespillen ?

En fortrydelsespille virker i princippet på samme måde som p-piller, men er dog meget kraftigere. Forskellen er, at fortrydelsespillen først tages i brug umiddelbart efter det ubeskyttede samleje. Ligesom mini-piller indeholder fortrydelsespiller et hormon kaldet gestagen, men i fortrydelsespillen findes hormonet dog i en meget større mængde.

Hvis uheldet sker, skal man være forholdsvis hurtig til at tage fortrydelsespillen. Efter det ubeskyttede samleje skal pillen tages inden for 24 timer, for at være fuldkommen sikker på en virkning. Det er dog muligt at forhindre graviditeten helt op til 72 timer efter samlejet (med ellaOne op mod 5 dage), men virkningen af fortrydelsespillen er her mere tvivlsom. Det er derfor mere sikkert, jo hurtigere man tager pillen.

Hvor kan man købe en fortrydelsespille ?

Man kan få udleveret fortrydelsespillen på apoteket i håndkøb, hvor pakningen ofte indeholder en eller to piller, alt efter hvilket mærke man får. Pillen skal tages sammen med et glas vand, og allerhelst også sammen med mad, da maden kan forebygge den kvalme pillen kan medføre. Hvis man kaster op inden for tre timer, er det nødvendigt at gentage processen, da kroppen ikke kan nå at optage hormonerne på den korte tid. Det samme gælder, hvis man får dårlig mave og diarre umiddelbart efter man har taget pillen. Når der er gået tre uger, er det meget vigtigt, at man kontakter sin læge, og fortæller om forløbet. Lægen vil højst sandsynligt spørge om, man har lagt mærke til, om det er passeret ved toiletbesøg og lignende. Grunden til dette er, for at være sikker på at graviditeten er
annulleret og samtidig for at drøfte fremtidig prævention.


Som meget anden medicin, har fortrydelsespiller også bivirkninger. Pillen kan for eksempel forsage brystspændinger, kvalme, opkastning, hovedpine og uregelmæssige blødninger. Da pillen kan medføre blødningsuregelmæssigheder, kan menstruationen udeblive eller komme for tidligt. Hvis man gentager brugen af pillen i samme menstruationsperiode, kan blødningerne blive ekstra uregelmæssige. Hvis blødningen udebliver meget længe, er det vigtigt at kontakte sin læge, for at udelukke en eventuel graviditet.

Det er vigtigt at huske, at fortrydelsespillen kun tages i yderste nødstilfælde og bruges med stor forsigtighed. Pillen er kun en nødløsning, og må under ingen omstændigheder bruges til prævention, da hormonet er meget kraftigt, og derfor kan skabe stor ubalance i kroppen. Man kan heller ikke være sikker på, at pillen beskytter mod ubeskyttet samleje senere hen i samme periode.

Hvis fortrydelsespillen ikke virker som forventet, og man alligevel bliver gravid, hjælper det ikke at tage flere piller. Den eneste måde at annullere graviditeten på senere hen i forløbet, er ved at få en abort. Det er en stor beslutning, om man vil gennemføre en abort eller ej, og det er derfor vigtigt altid at rådføre sig med sin læge omkring det. Lægen kan henvise til en støttesamtale, hvis man er i tvivl om beslutningen.

Skriv et svar