Hvis præventionen uheldigvis svigter eller hvis man har ubeskyttet samleje, kan man blive uønsket gravid. For eksempel kan kondomet gå i stykker, sprænge, eller falde af. Det kan også ske hvis man glemmer at tage sin p-pille. Hvis man ikke ønsker at graviditeten skal fuldføres, er der altid en nødløsning i form af nødprævention, hvor fortrydelsespillen kan nævnes som en af de mest populære.

Hvordan virker fortrydelsespillen ?

En fortrydelsespille virker i princippet på samme måde som p-piller, men er dog meget kraftigere. Forskellen er, at fortrydelsespillen først tages i brug umiddelbart efter det ubeskyttede samleje. Ligesom mini-piller indeholder fortrydelsespiller et hormon kaldet gestagen, men i fortrydelsespillen findes hormonet dog i en meget større mængde.

Hvis uheldet sker, skal man være forholdsvis hurtig til at tage fortrydelsespillen. Efter det ubeskyttede samleje skal pillen tages inden for 24 timer, for at være fuldkommen sikker på en virkning. Det er dog muligt at forhindre graviditeten helt op til 72 timer efter samlejet (med ellaOne op mod 5 dage), men virkningen af fortrydelsespillen er her mere tvivlsom. Det er derfor mere sikkert, jo hurtigere man tager pillen.

Hvor kan man købe en fortrydelsespille ?

Man kan få udleveret fortrydelsespillen på apoteket i håndkøb, hvor pakningen ofte indeholder en eller to piller, alt efter hvilket mærke man får. Pillen skal tages sammen med et glas vand, og allerhelst også sammen med mad, da maden kan forebygge den kvalme pillen kan medføre. Hvis man kaster op inden for tre timer, er det nødvendigt at gentage processen, da kroppen ikke kan nå at optage hormonerne på den korte tid. Det samme gælder, hvis man får dårlig mave og diarre umiddelbart efter man har taget pillen. Når der er gået tre uger, er det meget vigtigt, at man kontakter sin læge, og fortæller om forløbet. Lægen vil højst sandsynligt spørge om, man har lagt mærke til, om det er passeret ved toiletbesøg og lignende. Grunden til dette er, for at være sikker på at graviditeten er
annulleret og samtidig for at drøfte fremtidig prævention.

Som meget anden medicin, har fortrydelsespiller også bivirkninger. Pillen kan for eksempel forsage brystspændinger, kvalme, opkastning, hovedpine og uregelmæssige blødninger. Da pillen kan medføre blødningsuregelmæssigheder, kan menstruationen udeblive eller komme for tidligt. Hvis man gentager brugen af pillen i samme menstruationsperiode, kan blødningerne blive ekstra uregelmæssige. Hvis blødningen udebliver meget længe, er det vigtigt at kontakte sin læge, for at udelukke en eventuel graviditet.

Det er vigtigt at huske, at fortrydelsespillen kun tages i yderste nødstilfælde og bruges med stor forsigtighed. Pillen er kun en nødløsning, og må under ingen omstændigheder bruges til prævention, da hormonet er meget kraftigt, og derfor kan skabe stor ubalance i kroppen. Man kan heller ikke være sikker på, at pillen beskytter mod ubeskyttet samleje senere hen i samme periode.

Hvis fortrydelsespillen ikke virker som forventet, og man alligevel bliver gravid, hjælper det ikke at tage flere piller. Den eneste måde at annullere graviditeten på senere hen i forløbet, er ved at få en abort. Det er en stor beslutning, om man vil gennemføre en abort eller ej, og det er derfor vigtigt altid at rådføre sig med sin læge omkring det. Lægen kan henvise til en støttesamtale, hvis man er i tvivl om beslutningen.

En laserbehandling består af en lang række kontinuerlige eller pulserende lysstråler, der rammer huden og kan gavne på mange forskellige hudproblemer. Blandt andet kan laserbehandling bruges til at fjerne øjensygdomme, reducere eller helt fjerne uønsket hårvækst, fjerne tatoveringer, modermærker, pigmentfejl og arvæv, reducere rynker og andre hudforandringer samt have gavnlige effekter i forbindelse med bekæmpelse af akne.

Før laserbehandling

Før alle former for laserbehandlinger begyndes, skal der altid konsulteres med en hudlæge eller med klinikken, man har valgt at få behandlingen hos. Grunden til dette er, at alle har forskellige hudtyper og der er derfor stor forskel i, hvor skarpe laserstråler hver person kan tåle, at blive udsat for. Der er mange former for behandlinger og det er derfor vigtigt, at finde den bedste metode i fællesskab med klinikken. Derudover er det vigtigt at drøfte eventuelle bivirkninger af laserbehandlingen, da der kan opstå komplikationer, hvis man for eksempel tidligere har haft sygdomme eller fået andre behandlinger. De fleste laserbehandlinger skal foretages på forholdsvis lys hud, og virker ikke optimalt på solbrændt eller skadet hud.

Laserbehandling mod akne

Ved laserbehandling af akne, sker der en absorption af lyset i de små blodkar i det yderste lag hud. Herved sænkes produktionen af talg, da blodforsyningen til læderhuden formindskes. Talgkirtlerne lever ikke optimalt, når der ikke transporteres blod ud til dem, og de udryddes derfor langsomt. En anden reaktion er, hvor lyset absorberes i bakteriernes affaldsstof, der lever i talgkirtlerne yderst på huden. På den måde reduceres bakteriedannelsen, og denne metode vil derfor være effektiv hvis man har infektioner i talgkirtlerne.

Laserbehandling mod arvæv

En anden meget populær laserbehandling er til reducering af arvæv og strækmærker. Arene i huden kan både være mørke, røde eller helt uden farvepigment. Arrene kan både ligge i overhuden som overfladiske ar, hvilket ofte ses som en eftervirkning af akne. Ar kan dog også ligge dybt i huden, hvis man for eksempel har været ude for en ulykke eller hvis der er tale om kradsnings-ar, der er meget skarpe og dybe. Hvis arrene er røde, er det ofte fordi der er sprængte blodkar i det øverste lag hud. Her bruges en type laser, hvor lysstrålerne lukker blodkarrene og fjerner den rødlige farve i huden. Hvis arrene er mørke, er der ofte tale om en infektion, og her skal der skarpere laserlys til, der kan lave ny pigment og fjerne den mørke farve i overhuden.

Laserbehandling mod rynker

Laserbehandling er også yderst gavnlig i forbindelse med fjernelse af rynker. Hudens elasticitet svinder ind gennem årene, og i nogle tilfælde kan der være brug for at stramme huden op. Her er laser et godt alternativ, hvis man ikke vil have lavet et decideret ansigtsløft. Her er en CO2-laser meget effektiv, da den fjerner de yderst hudceller, så nye celler kan blive dannet. Huden udglattes og de gamle kollagenceller strammes op. Ved denne behandling, ses der tydelige resultater umiddelbart lige efter behandlingen.

Andre laserbehandlinger

Ved øvrige laserbehandlinger ses den fulde effekt af behandlingen omkring efter 3 måneder. Grunden til dette er, at huden skal nå at restituere og danne nye og friske hudceller. Laserbehandlingerne skal oftest ske hver 3. uge, og kræver omkring 5 til 6 behandlinger.

Flere og flere kvinder bruger i dag hårfjerningsmidler, hvor den almindelige barbering ikke rækker. Ved voksbehandling ses ofte et længerevarende og bedre resultat. Behandlingen giver en tættere hårfjerning og blødere hud, da hårrødderne også trækkes med ud, og der dannes dermed ikke kløende stubbe, som ved barbering.

Før voksbehandlingen

For at opnå det bedst mulige resultat inden for hårfjerning, er der nogle forholdsregler, der skal følges. Først og fremmest skal man sikre, at man kan tåle den type voks, der bliver brugt. Dette kan for eksempel gøres ved at smøre voks på et lille område, der ikke ses tydeligt. Nogle personer er allergisk overfor varm voks, og det er derfor vigtigt altid at teste voksen inden brug. Det er også vigtigt, at bruge voksen til det område, det er bestemt til. Hvis voksen for eksempel ikke henvender sig til de intime områder, må den selvfølgelig ikke bruges der. Køb derfor altid voks af en god kvalitet, så den kan bruges over hele kroppen, også på de mest følsomme områder som bikinilinjen, ansigtet og armhulerne.

Inden man går i gang med behandlingen, skal man undgå at bade eller fugte huden, da hårene dermed vil absorbere vandet og blive bløde. Når håret er blødt, er det meget glat, og voksen kan derfor have svært ved at klistre sig fast til de enkelte hårstrå. Blødt og fint hår er derfor også mere besværligt at fjerne med voks, end tykt og kraftigt hår. For at voksbehandlingen skal have den bedst mulige effekt, skal voksen kunne få fat på hårene. Derfor skal hårene minimum være ½ cm lange. Hvis de ikke er det, må man vente til hårene er groet ud til den rette længde.

Selve voksbehandlingen

Ved behandlingens start, er det vigtigt at vaske huden med en fugtig klud, og derefter tørre godt efter, så området ikke er vådt. Der må ikke være fedtstoffer som olie eller fugtighedscreme på huden inden start, da det modvirker voksen i, at få fat i hårstråene. Huden skal være helt ren og tør, for at voksen kan tage ordentligt fat og give det bedste resultat.

Derefter skal voksen opvarmes forsigtigt til den rette temperatur. Konsistensen skal være blød, og må ikke være vandig eller klumpet. Påfør voksen i et tyndt lag på området, der ønskes at fjernes hår på. Voksen skal påføres i samme retning, som hårene ligger, ellers klistrer hårene sig sammen. Derefter trækker man bagud i et hurtigt ryk, og det er vigtigt at man gør det tæt ind mod huden. Man må derfor hverken trække udad, opad eller fremad, men træk tilbage modsat den retning voksen blev påført. Hvis ikke alle hårene er fjernet, kan voksen smøres på igen, og processen gentages.

Efter voksbehandlingen

Sørg for, at fjerne det overskydende voks efter behandlingen. Dette kan gøres med et håndklæde eller en klud fugtet med varmt vand. Efter voksbehandlingen oplever nogle problemer med irriteret hud og indgroede hår. Dette kan let undgås ved at gå i løst tøj, så der ikke er noget der kræsser eller gnider ind mod huden.

Det mest beroligende tøj er bommuldstøj, og undgå helst syntetiske stoffer. Der kan med nød også bruges en creme eller aftershave med bakteriedræbende ingredienser i. Et til to døgn efter behandlingen kan man eksfoliere huden, så døde hudceller fjernes og indgroede hår dermed undgås.

Hvad er et afføringsmiddel

Der findes mange forskellige typer afføringsmidler, men fælles for dem alle er, at de bruges til udtømning af afføring. De bruges ofte i forbindelse med forstoppelse eller hård afføring, for at blødgøre afføringen, men også til at tømme tarmen i forbindelse med operationer og undersøgelser.

Afføringsmidler mod forstoppelse

Forstoppelse kan forekomme ved forskellige årsager, og er oftest hård, tør og knoldet. Det kan medføre, at man har afføring hver tredje dag eller sjældnere. De mest almindelige forstoppelser er ved for lidt fiberholdig kost, angst, stress, inaktivitet og visse former for medicin. I svære tilfælde kan dette afhjælpes med et afføringsmiddel. Et afføringsmiddel er et stof, der stimulerer kroppen til at udtømme tarmene. Der findes forskellige typer af midlet, men de mest brugte er stoffer, der stimulerer endetarmsbevægelsen og stoffer, der stimulerer tarmindholdet.

Den type, der stimulerer endetarmsbevægelsen, er den eneste type der optages i blodet. Eksempler på denne type medicin, er mærkerne ”Senna”, ”Fenolftalein” og ”Cascara”. Dette middel kan både være af naturlig og syntetisk oprindelse. Fælles for dem er, at de får tyktarmen til at trække sig sammen, så afføringen skubbes fremad mod endetarmen. Denne type afføringsmiddel virker efter 6-12 timer og kan være farlig ved overdrevet brug, da den virker kraftigt vanedannende på tarmsystemet. Hvis den bruges for ofte, kan tarmen kun fungere, hvis den bliver påvirket af stoffet. Man skal være yderst opmærksom på, at dette stof er meget kraftigt og derfor kan tømme hele tarmen på en gang. Dette kan blandt andet medføre væskemangel, kaliummangel og forstyrre kroppens saltbalance.

Afføringsmidlet, der stimulerer tarmindholdet, for eksempel ”Laktulose” og ”Magnesiumoxid”, trækker vand fra kroppen ind i tarmene, således at afføringen bliver blødgjort. Denne type hydraterer og smører tarmindholdet ved at få det til at optage de omkringliggende fedtstoffer og væsker. Når afføringen optager væske, forstørres den, og den kan dermed passere tarmen hurtigere og lettere. Denne type afføringsmiddel er meget fiberholdig, og ulemperne ved denne kan derfor være, at den medfører bivirkninger som oppustethed.

Hvornår kan man anvende et afføringsmiddel

Mange tror, at de lider af forstoppelse, fordi de ikke har afføring hver dag. Dette er dog ikke tilfældet. Forstoppelse kan både være kronisk og akut. Akut forstoppelse kan blandt andet opstå på grund af ydre forandringer, som for eksempel rejser, andre bakterier end man er vant til, kostændringer og stress. Denne type forstoppelse er ofte kostvarig, og der bruges derfor også afføringsmidler, hvor behandlingen er kortvarig. Her bruges oftest midler, der virker på tarmbevægelsen. Hvis forstoppelsen derimod varer i længere tid, skal dette middel ikke bruges. I stedet skal man sørge for at spise fiberrig mad, og drikke meget væske. Hvis dette ikke løser problemet, kan der suppleres med afføringsmidler, der påvirker tarmindholdet ved at blødgøre det.

Kronisk forstoppelse er den type, der ses oftest. Det kan blandt andet skyldes, at man ikke føler trang til at komme af med afføringen, eller at man undertrykker trangen, hvis toiletforholdene for eksempel er dårlige eller hvis man har smerter i forbindelse med at komme af med afføringen. Mange senile er ikke opmærksomme på, at de skal afføre, og undertrykker det dermed. Derudover kan medicin, graviditet, væsketab, sygdomme og overdrevet brug af afføringsmidler skabe kronisk forstoppelse.

Det er vigtigt, at man altid rådfører sig med en læge, før man bruger afføringsmiddel.

Hvad er en graviditetstest ?

En graviditetstest er en test til dig som måske har en mistanke om, at du muligvis er blevet gravid, men som ikke er sikker og som måske ikke har planlagt dette. Hvis ikke man har benyttet sig af sådanne test før er der mange spørgsmål som kan dukke op. Kan man bare tage en graviditetstest eller skal man vente? I så fald hvornår er det optimalt at benytte sig af en graviditets test, og er der nogle tegn man kan være opmærksomme på? Og hvor sikker er en sådan graviditetstest egentligt?

Hvornår det er optimalt, at benytte sig af en graviditetstest er nok et spørgsmål, som man tænker over. De fleste vil have lyst til, at tage en graviditetstest med det samme de får mistanke om en graviditet, om den er ønsket eller ej. Men problemet med det er, at hvis en sådan test tages alt for tidligt, vil resultatet af testen give et unøjagtigt, uklart eller direkte forkert resultat og kan derved i sidste ende ikke bruges til noget.

Hvornår kan man tage en graviditetstest ?

Det mere simple svar på hvornår man bør benytte sig af en graviditetstest for, at få at få et mere præcist resultat er, at man tidligst bør tage en test på den dag hvor man normalt ville skulle have haft sin menstruation. Tager man testen tidligere end denne dag, er det, at man kan risikere, at resultatet ikke bliver det korrekte resultat.

Hvis man gerne vil have det bedste grundlag for, at få et korrekt resultat bør man dog vente med, at tage testen til 3-6 dage senere, altså vente nogle dage efter den dag hvor man havde forventet at få sin menstruation. Man kan også regne dagen hvor det vil være optimalt at tage sådan en test ud, på en anden måde, nemlig ved, at tage testen 14 dage efter ægløsning, dette er nemlig denne dag hvor man normalt ville kunne forvente sin menstruation og det er derved tidligst den dag man kan tage testen – men det er som sagt, med god grund, en god idé at vente nogle dage og derved sikre sig et mere sikkert resultat.

Hvornår på døgnet kan man tage en graviditetstest ?

Hvis man også undre sig over om der er et tidspunkt på dagen som er bedre end andre, at tage testen vil det være optimalt at tage testen fra morgenstunden, eftersom morgenurin er langt mere koncentreret end på resten af døgnet, og eftersom, at en graviditetstest virker på den måde, at det søger efter niveauet på et bestemt hormon som man begynder, at producere når man er gravid, vil det med fordel betale sig, at benytte sig af testen fra morgenstunden af, da koncentrationen gør det lettere for testen at regne ud om dette hormon er til stede.

Hvilken graviditetstest er bedst ?

Det findes mange forskellige former for graviditetstest på markedet, både små strips, til de mere elektroniske, men hvis blot man sørger for, at benytte sig af testen på det mest optimale tidspunkt, som beskrevet, skulle testen gerne vise et korrekt resultat. Dog skal man huske på, at en graviditetstest ikke er 100 % pålidelig, men er dog som regel omkring 98 % pålidelige, så man kan derved godt tage svaret fra testen som et udgangspunkt, men det er dog vigtigt, at blive undersøgt hos en læge, hvis man mistænker, at man er gravid, selv om testen sagde negativ.

Du kan i toppen af denne artikel finde 2 forskellige typer af graviditetstests som kan bestilles online (stips og stav).

I takt med, at sommeren kommer, dagene bliver længere og aftenerne varmere, kender alle vidst til det med, at få et myggestik, eller tit og ofte flere af slagsen. Men hvorfor er det, at et myggestik, klør, hvorfor er der nogle mennesker som hæver rigtig meget op i området omkring myggestikket og kan man egentligt spise noget eller generelt gøre noget selv så man kan slippe for at blive offer for alt for mange af disse myggestik.

Hvorfor klør et myggestik ?

Når en myg stikket hul i huden er det for, at suge vores blod op. Når myggen stikker hul i huden, sprøjter den samtidig noget af sit spyt ind på det sted, der er stukket hul. Dette spyt forhindrer vores blod i, at størkne, så myggen kan suge alt det blod op den overhovedet kan rumme. Det er dette spyt som gør, at det begynder, at klø og det hos nogen bliver rødt og hævet. Myggens spyt indeholder enzymer, og det er disse enzymer som vores krop reagere på, men vores kroppe reagere dog meget forskelligt på det.

Om man er allergisk overfor disse enzymer finder man først ud af, hvis man bliver udsat for disse enzymer. Men det er dog meget få som har en meget voldsom reaktion på myggestik.

Hvordan undgår man at få myggestik?

Det er endnu ikke blevet bevidst om man kan spise noget, som vil kunne holde myg væk og derved sikre sig en myggestik fri hud. De bedste råd til, at undgå de frygtede myggestik er dog, at sørge for, at have tøj på som dækker huden, gerne noget som ikke er alt for tyndt eller stort, eftersom, at myggen godt kan stikke igennem det tynde stof, eller flyve ind under en stor trøje, og man derved er udsat for, at få erhvervet sig myggestik. Myggebalsam eller lign. er udemærkede, og man kan derved formindske chancen for, at blive stukket og få sig myggestik i et vidst omfang.

Hvis man i forbindelse med myggestik er meget plaget af, at det klør bagefter og ingen af de produkter man kan købe virker, kan det være en god idé, at tænke over, om man mon slog myggen ihjel i mens den sad på armen. Det kan lyde lidt underligt, men det er faktisk en god idé, at lade myggen sidde indtil den er færdig med, at suge blod og flyve væk igen. Forklaringen er, at noget af det giftstof som får det til, at klø noget så frygteligt bagefter bliver suget med ud, sammen med vores blod igen, og man kan derved være så heldig, at det ikke klør bagefter. Men hvis man forstyrre myggen eller slår den ihjel inden den er færdig med, at suge blodet, så når den ikke, at suge noget af det gift stof med ud igen, og så er det, at chancen for, at myggestikket kommer til, at klø rigtig meget bagefter, er rigtig stor.

Hvis man gerne vil undgå, at tiltrække sig en mygs opmærksomhed kan det være en god idé, at undgå, at svede eller i hvert fald sørge for, at få vasket sig godt med det samme man begynder, at svede eftersom at myggen blandt andet bliver tiltrukket af bestemte lugt, og et menneskes sved er en af disse lugte som tiltrækker myggen.

Høje lyde til at skræmme myg ?

Har du hørt at højfrekvens lyde skulle skræmme myggene væk, så må du desværre tro om igen. Der findes ingen videnskabelige beviser for at høje frekvenser (angiveligt 15HZ) skulle have nogen effekt imod myg. Det kan derfor ikke anbefales at bruge penge APPS til smartfones eller produkter til stikkontakterne som sælges og markedsføres som myggeskræmmere. BBC har også skrevet en artikel hvor de går i dybden med netop denne myte – Læs artiklen på BBC her

Brystoperationer er i dagens Danmark et af de hastigst voksende indgreb inden for plastikkirurgi. De senere år har været en del mediedebat og omtale omkring brystoperationer, da størstedelen af indgrebene har været forbundet med kosmetiske årsager. Det laves dog også indgreb af helbredsmæssige årsager.

Der er årligt omkring 3000 kvinder i Danmark der får udført en brystoperation.

Der findes grundlæggende 3 forskellige typer af brystoperationer: forstørrende, reducerende og løftende.

Brystidealer:

Mange kvinder anser brysterne som en stor del af deres kvindelighed. Gennem tiden har idealerne for kvindebrystet ændret sig, specielt hvad angår størrelse. Uanset størrelse eller form har kvindebrystet altid tiltrukket meget opmærksomhed. Den opmærksomhed der tilskrives kvindebrystet er en af grundene til de mange brystoperationer der foretages.

Medier og mode er med til at danne et sløret verdensbillede af hvordan “gennemsnitsbrystet” ser ud, da vi dagligt bliver påmindet om det “perfekte” kvindeideal gennem blade og tv. Modeller og stjerner danner det verdensbillede som mange kvinder identificerer sig med.

En af grundene til at der foretages flere operationer af kosmetisk karakter skyldtes, at operationen er blevet nemmere tilgængelig, samt prismæssig overkommelig. At få udført en kosmetisk operation er i dag mere socialt accepteret end for bare 10 år siden, hvilket også bidrager til den øget interesse.

På viunge.dk kan du læse facts om kvindebrystet i artiklen Facts om bryster

Hvem kan få en brystoperation ?

Ifølge dansk lovgivning kan alle, som er fyldt 18 år få foretaget kosmetiske indgreb. Aldersgrænsen på 18 år er sat på baggrund af undersøgelser, som viser at kroppen tidligst er færdigudviklet i en alder af 18-20 år.

Hvilke komplikationer kan jeg få ved en brystoperation?

Den hyppigste komplikation i forbindelse med en brystoperation er en kapseldannelse, hvilket vil sige, at bindevæv trækker sig sammen om implantatet og størkner. Dette kan være smertefuldt og give brystet unaturligt udseende.
Andre komplikationer kan være ar, infektioner, ujævnheder og nedsat følelse i brystet.

Hvor bliver et brystimplantat sat ind henne ?

Brystimplantater bliver i langt de fleste tilfælde implementeret enten ved brystvorten, armhulen eller via et snit under brystet. I alle tilfælde fastsættes implantatet under brystkirtlen eller musklen.

Læs evt. mere om hvordan selve operationen udføres på sundhedsguiden i artiklen brystoperation

Hvad koster en normal brystoperation ?

Priser på brystoperationer kan ligge i alle prislejer, og variere fra kirurg til kirurg. Mange tager udenlands for at få foretaget brystoperationerne, da priser ofte vil være lavere end i Danmark.

På mylooks.dk er der en yderst anvendelig guide til hvordan du finder priserne for hver enkelt type af plastikoperation fordelt pr. klinik. Du kan klikke dig igennem pris og kontakt guiden her

Hvad er søvnløshed ?

Søvnløshed kan betegnes som problemer med at falde i søvn eller forblive i søvnen / sove igennem.

Søvnløshed defineres som følgende:

• Når det tager mere end 30 minutter at falde i søvn (på trods af de rette omstændigheder)

• Når man er vågen i mere en 45 minutter af den tid hvor man burde sove.

Søvnløshed kan være den primære sygdom, men er oftest et symptom (sekundær sygdom) grundet depression, stress eller afledt fra en anden lidelse. Søvnløshed kan opstå grundet en anden lidelse (eksempelvis “uro i benene“, REM disorder, vådliggen, maridt, pavor nocturnus og søvngængeri), ændringer i sted/tid eller omgivelser for søvnperioden, depression eller stress.

Søvnløshed kan inddeles i 3 (4) forskellige typer afhængig af forløbets varighed:

Forbigående søvnløshed:
Ved forbigående søvnløshed oplever man træthed og nedsat psykomotorik. Symptomerne er sammenlignelig med symptomerne for søvnmangel.

• Tilstanden varer en uge eller herunder.

Akut søvnløshed:
Akut søvnløshed opleves som problemer med at falde i søvn, men også at forblive i søvnen eller følelsen af at søvnen var af en “dårlig kvalitet” (udeblivende forfriskelse). Problemerne med ikke at kunne falde i søvn eller at få en ordenlig “nattesøvn” opstår på trods af gode muligheder og omgivelser der indbyder til søvn.

Denne type resulterer oftest i problemer med at fungere ordenligt i dagtimerne. Akut søvnløshed er også kendt som stress relateret søvnløshed.

• Tilstanden varer fra en uge op til en måned.

Kronisk søvnløshed:
Denne tilstand kan være forårsaget af en anden lidelse på samme vis som de to ovenstående typer af søvnløshed, men kan også i sig selv være den primære sygdom. Tilstanden kan variere i symptomer afhængig af årsagen for tilstanden. Symptomerne kan omfatte træthed i muskler, hallucinationer, og / eller mental træthed. Nogle mennesker, der lever med denne lidelse oplever at alt foregår i “slowmotion”, og at genstande i bevægelse “smelter” sammen. Kronisk søvnløshed kan forårsage dobbelt syn.

Kronisk søvnløshed rammer oftest personer med et højt niveau af stresshormoner eller med en ændringer i niveauet af cytokiner.

• Tilstanden varer i en periode på en måned eller mere.

Subjektiv søvnløshed:
Subjektiv søvnløshed er når en person har en fejlopfattelse af den tiden det har taget at falde i søvn.

Dette er meget normalt og kan ikke decideret betegnes som søvnløshed, da personen får den normale og fulde tidsmængde af søvn. Fejlvurderingen kan medføre at personen tror, at han/hun har sovet i eksempelvis fem timer, men i virkeligheden har sovet i hele otte timer.

Hvordan behandler man søvnløshed?

Der finde flere søvnklinikker rundt omkring i landet blandt andre søvnklinikken filadelfia i Dianalund, som tager sig af patienter med søvnproblemer. Der kan her stilles diagnose, samt findes den eller de underliggende grund(e) til selve lidelsen, hvad enten at grunden er afledt af en anden lidelse eller at denne skyldtes eksempelvis stres eller en depression.

Der findes flere tilbud til at afhjælpe søvnløshed, men der ydes som oftest ikke tilskud til behandling.

Ved forbigående søvnløshed (kortvarig under en uge) vil symptomerne som regel forsvinde af sig selv, man kan dog hjælpes i den rette retning ved hjælp af sovemidler som eksempelvis sovepiller.

Alternativt findes der hypnose behandling mod søvnløshed som eksempelvis denne lydbog der kan downloades online:

Der findes her på navlen.dk gode råd omkring uro i benene (RLS), såfremt at dette er årsagen til at du ikke kan sove.

Mononukleose er en virus sygdom også mere populært kendt under navnet kyssesyge. Kyssesyge er en infektion med et viruset ved navn Epstein-Barr Virus (EBV). Kyssesyge viser sig oftest ved en voldsom betændelse og kraftig smerte i halsen, høj feber og hævede lymfeknuder. I størstedelen af sygdomstilfældene, medfører sygdommen også infektioner andre steder i kroppen end i halsen, specielt i lever og milt. Infektionerne kan medføre følgesygdomme som hepatitis (leverbetændelse) og gulsot.

Mononukleose viruset er et herpes virus som er i familie med skoldkopper.

Som navnet antyder smitter kyssesyge gennem spyt fra en person til en anden ved eksempelvis et kys. Man kan også risikere at man blive smittet ved indirekte luftbårne dråber som f.eks. ved et nys eller ved hosten. Man kan også risikere at blive smittet ved at dele bestik eller drikkeglas (og lignende) med andre.

Kyssesyge er smitsomt, men ikke i samme grad som en simpel forkølelse.

Selve sygdomsperioden starter oftest med en kort tidsperiode (en til to uger), hvor man føler sig træt, har madlede, hovedpine, kulderystelser og en almen sygdomsfølelse (influenza lignende). Herefter opstår der typiske gener som ondt i halsen, høj feber samt hævede lymfeknuder. Kyssesyge (eller mononukleose) resulterer i et langtidsvarende sygdomsforløb og mange oplever, at forløbet kan vare mere end en måned før end man kan vende tilbage til arbejde eller skole. Den mest almindelige varighed for sygdomsforløbet er dog et sted mellem 3 og 4 uger.

Inkubationstiden (fra man bliver smittet til symptomerne giver sig til kende) er omkring 30-50 dage.

Fra du er smittet med kyssesyge til du ikke kan smitte andre kan der går mellem 2 og 3 måneder efter endt sygdomsforløb.

Hvem får kyssesyge ?

Hvis du har været smittet med kyssesyge én gang, kan du heldigvis ikke få sygdommen igen. Man bliver immun over for EBV efter at første sygdomsforløb, det er dog muligt få lignende gener på et senere tidspunkt, men det skal slås fast, at dette ikke er en ny infektion med EBV. EBV har et “fætter-virus” der hedder cytomegalovirus. Bliver man inficeret med cytomegalovirus, får man en sygdomsperiode, der minder særdeles meget om kyssesyge.

Omkring halvdelen af Danmarks voksne befolkning været udsat for infektion af EBV, men det er kun ganske få der er blevet og bliver syge af viruset. Hovedparten af de, der har været inficeret med EBV bliver smittet som børn og får efterfølgende ingen eller kun ganske få symptomer, som nærmest er identiske med andre øvre luftvejsinfektioner der typisk ses hos mindreårige børn. Mononukleose der medbringer symptomer ses oftest kun hos teenagere eller voksne i alderen 10-25 år.

Hvad er årsagen til kyssesyge ?

Årsagen til kyssesyge, er en virusinfektion i en de hvide blodlegemer. Infektionen spredes til andre dele af kroppen, herunder lymfeknuderne, milten og leveren. Det er oftest lymfevævet i halsen (mandlerne) samt lymfeknuderne i halsen, der bliver forstørret, hvilket medfører ubehag for den smittede person.

Kyssesyge har et yderst typisk sygdomsbillede med både ondt i halsen (halsbetændelse), feber, hævede lymfeknuder, påvirket almentilstand såvel som et forholdsvis langvarigt sygdomsforløb. Kyssesyge kan også resultere i symptomer som, Kvalme og opkast, hovedpine og udslæt.

Hvordan behandler man kyssesyge ?

Behandlingen består i at lindre generne, at hvile sig og indtage rigelig mængder væske (grundet feberen).
Det anbefales at man ikke drikker alkohol under sygdomsforløbet, da leveren i forvejen er meget udsat.

Der findes ikke er en decideret behandling mod kyssesyge.

Grunden til at der skal rigeligt med hvile til kroppen er at der kan opstå komplikationer med milten og i meget ekstreme tilfælde kan man risikere at milten sprængtes. Vær derfor opmærksom og skulle man føle skarpe jag i øverste venstre side af maven (bughulen), skal man straks søge læge.

Mener du, at du måske har fået kyssesyg, så kan du med fordel tage et kig ind i munden, hvor du vil kunne se store, hævede mandler, der oftest har en hvidlig belægning. I halsen kan der ligeledes forekomme forstørrede lymfeknuder, der kan være ømme.

Din læge kan stille diagnosen baseret på sygdomsbilledet og ved en blodprøve eller podning i halsen.

Hikke er en ufrivilig refeks, der udløser en sammentrækning af mellemgulvsmusklerne og stemmebånd for efterfølgende at lukke for strubelåget og resultere i en “hik” lyd. Hikke er oftest periodisk og kan forekomme flere gange inden for samme minut, men kan også forekomme som et enkeltstående hik.

Hikke der strækker sig over en periode fremkommer oftest med et meget konstant tidsinterval mellem hikkene.

I spiserør og mavesæk findes der følelegemer, som ved irritation kan udløse sammentrækningerne både ved indtagelse af eksempelvis sodavand, stærke krydderier eller når maden sætter dig på tværs undervejs mod mavesækken.

Hos helt små børn kan hikke også opstå f.eks. ved badning eller skiftning grundet temperatur svingningen.

Hvorfor får man hikke?

Når hikke opstår er det kroppens naturlige måde at skabe et undertryk for at sikre at den mad der har sat sig på tværs “rystes” løs. Det er også derfor at hikke kan opstå når man indtager sin mad for hurtigt.

Hvorfor hikker barnet inde i maven?

Allerede inden man bliver født kan man få hikke. Når barnet ligger inde i moderens mave og øver sig på at trække vejret, sluger barnet fostervand og der kan her ofte opstå en hikke hos barnet. Moderen kan nogle gange føle dette som små ryk i maven. Disse ryk i maven kommer med et konstant tidsinterval mellem rykkene og er derfor meget karakteristiske og nemme at genkende. Læs evt. mere på patienthåndbogen.dk.

Hvorfor hikker børn mere end voksne?

Børns fordøjelsessystem mangler “indstilling”/”justering” og derfor har børn letter ved at få hikke end voksne. Følelegemerne hos børn registrerer hurtigere en irritation og udløser derfor oftere hikke. Dette forsvinder med alderen og den løbende indstilling af fordøjelsessystemet.

Hvordan undgår eller forebygger man hikke?

Det er ikke farligt at have hikke, men det kan være ubehageligt. Det kan være svært, at falde i søvn før end at symptomet er drevet over eller afhjulpet.

Man undgår bedst symptomerne ved at tykke sin mad ordenligt og ikke “forsluge” sig når man spiser. Der findes også mange andre god grunde til at tygge sin mad ordenligt læs evt. artikel “Derfor skal du tygge din mad!” på nemli.dk. Du bør også undgå krydret mad og sodavand.

Hvordan behandler man hikke?

Mange kender allerede de gængse husråd, men der findes formentlig også nogle du ikke har hørt om eller prøvet:

• Spise en spiseske fuld med hindbærsyltetøj.

• Tag et fast greb i tungen og træk så hårdt som du kan tåle.

• Drik et glas vand fra den forkerte side af glasset.

• Hold vejret i mindst 1 minut.

• Drik et helt glas med vand uden at tage pusten.

• Hvis du ser en person, der har hikke, forsøger at skræmme dem.

• Tag en dyb indånding og udånd luften langsomt.

Disse råd er fundet på husråd.dk.

Flere af disse råd skal ikke bruges når der er tale om små børn.
Hikke hos små børn kan dog forsøges afhjulpet hvis hikken har stået på i mere end 10-15 minutter.

Brystmælk eller modermælkserstatning og eller varme kan forsøges som “behandling” hos små børn.

Der findes ikke noget decideret lægemiddel mod hikke, men Stemetil® kan dog benyttes i lave doser mod hikke og efter aftale med læge.

En sjov historie på min-mave.dk fra en mor til en 3-årig dreng indeholder dog måske kuren.
Læs evt. mere på min-mave.dk | 3 årig finder opskrift mod hikke