Diabetes

Hvad er diabetes ?

Diabetes eller også kaldet sukkersyge, er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er over det normale.

hvilke typer diabetes findes der ?

Der findes to former for diabetes og det er type 1 og type 2. Type 1 ses hos både børn og voksne, selvom den somme tider kaldes ungdomsdiabetes. Type 2, kaldes også gammelmands-sukkersyge.

Derudover findes der nogle andre former for diabetes, som for eksempel graviditets-diabetes, som opstår under graviditeten og forsvinder efter fødsel. Så er der sekundær diabetes, som opstår som følge af en anden sygdom, eksempelvis bugspytkirtelbetændelse.

Graviditets-diabetes ligner type 2 diabetes, men forsvinder jo igen, når graviditeten er overstået. De sekundære diabetesformer ligner til dels også type 2.


Omfanget af sukkersyge i Danmark:

Der er omkring 240.000 personer med sukkesyge i Danmark. Omkring 80-90 procent af dem har type 2 diabetes.

Dertil kommer cirka 100-200.000 mennesker, som har type 2, men som ikke har fået diagnosen endnu. Antallet af mennesker, der lider af type 2 diabetes stiger hurtigt. Sygdommen er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Derfor kalder nogle det en livsstilsygdom.

Der bruges cirka 18 milliarder kroner i Danmark på at behandle diabetes. Heraf bruges 80 procent til behandling af komplikationer.

Symptomer på sukkersyge:

Når blodsukkeret stiger, vil man få nogle klassiske symptomer, der primært skyldes, at glukosen begynder at blive udskilt i urinen. Det er blandt andet øget tørst, hyppig vandladning, træthed, nedsat appetit, kløe omkring kønsorganer, infektioner i hud og på slimhinder.

Disse symptomer rammer både type 1 og type 2, men hos type 1 udvikles de over dage til nogle få uger, hvorimod type 2 ofte har et meget langt forløb, som er op til 10 år uden symptomer.

Behandling:

Har man nogle af ovennævnte symptomer, bør man lade sig undersøge hos lægen for sukkersyge. Begge former former for sukkersyge er arvelige, men det er dog kun cirka hver tiende nye type 1 patient, der i forvejen har diabetes i familien, hvor op mod 40 procent af type 2 i forvejen har diabetes i familien.

Diabetes behandles med en særlig kost, motion og medicin. Den medicinske behandling forsøger enten at øge insulinmængden i blodet, sænke insulinbehovet eller sænke optagelsen af glukose fra tarmen. Alle er mulige at få i tablet-form.

Skriv et svar