Bylder | Halsbyld | Bylder mellem ballerne

Hvad er bylder ?

Bylder skyldtes oftest infektion med stafylokok bakterie Staphylococcus aureus, men kan også skyldtes andre bakterier.

En byld udarter sig som en lys rød bule som fyldes med pus indtil den bliver hård for til sidst at briste. Når bylden brister drænes den for indhold og væsker i op mod 3 dage indtil alt pus er tømt fra hulrummet i huden. Herefter begynder huden at hele indenfra og ud.

Bylder er oftest forbundet med smerter og ømhed ved det inficerede område. Bylder skal behandles såfremt at de ikke brister af sig selv, da de kan medføre forgiftning af blodet.

Forskellige varianter af bylder:

Furunkler (Enkeltstående byld):
De mest almindeligt forekommende bylder opstår i hudlaget og kaldes furunkler. Disse bylder opstår ved infektion med stafylokok bakterie ved friktion eller ved rifter og sår i huden.

Karbunkler (Gruppe af bylder):
En samling af flere furunkler (bylder) i et hudområde kaldes for karbunkler.

Pilonidalcyster (Bylder mellem ballerne):
Bylder som opstår mellem ballerne kaldes for pilonidalcyster eller sacralcyster og opstår ved at hårsækkene bliver betændte oftest grundet et indgroet hår. Betændelsen udvikler sig til deciderede bylder og kan også være forsaget af en bums som udvikler sig til en byld. Disse bylder breder sig ved at danne såkaldte fistel kanaler fra selve bylden og ud til hudens overflade for at kunne tømme sig på hudens overflade.

Peritonsillær absces (Halsbyld):
Relativ sjældent kan der opstå en byld i halsen i forbindelse med en halsbetændelse forsaget af streptokok bakterie. En halsbyld opstår ved at vævet omkring eller rundt om mandlerne bliver inficeret af betændelsen fra mandlerne. Læs evt. mere om halsbylder på patienthåndbogen.dk

Hidradenitis suppurativa (Sjælden hudlidelse der resulterer i bylder):
Hidradenitis suppurativa er en sjælden hudsygdom hvor der opstår klynger af bylder i områder med mange svedkirtler så som under armene, brysterne, i skridtet og mellem ballerne. Lidelsen er sjælden og kræver som oftest operation.

Akne (Bumser, pustler):
Bumser er ikke at betegne som deciderede bylder, da årsagen til de pudsfyldte hulrum skyldtes akne bakterie. Her kan du læse mere om bumser

Hvordan opstår bylder ?

Bylder opstår oftes ved at bakterien trænger ind gennem let beskadiget hud som kan skyldtes friktion mod huden fra eksempelvis skjortekant eller trussekant. En byld starter som en øm rød plet. Bylder der opstår under hudens øverste lag optræder senere som gullig i midten og er “moden” når pudset har samlet sig i et hulrum under huden.

Bylder kan også opstå ved splinter, rifter, sår og flænger i huden, skader i huden som følge af friktion, men kan også opstå ved at der går betændelse i et indgroet hår.


Hvordan behandler man bylder ?

Bylder brister oftest af sig selv og pudset siver ud i løbet af et par dage. Bylder heler fra bunden og efterlader derfor oftest et ar.

Bylder der ikke brister af sig selv skal behandles ved at bylden tømmes for bakteriefyldt pudsindhold.

Det frarådes stærkt at man selv forsøger at trykke eller mase for at tømme en byld, da der er risiko for at man skader det hulrum hvori pudset er ophobet og derved giver bakterierne frit løb ned i underhuden hvor den kan føres videre til blodbanerne. Har bakterierne og betændelsen spredt sig ud til blodet opstår der en blodforgiftning. Kontakt derfor din læge for behandling af bylden hvis den ikke selv brister efter 2 ugers tid eller at du oplever at få feber.

Har du fået en byld mellem balderne og er der opstået en fistel kanal skal bylden behandles ved kirugerisk indgreb hvor pus fra bylden fjernes. Herefter holdes såret åbent for at sikre at helingen foregår indefra og ud. Har du først fået en byld mellem ballerne er der en stor sandsynlighed for at du på trods af operation kan risikere at dette ikke er et enkeltstående tilfælde. Mange oplever at bylden genopstår eller at der opstår en ny byld. Denne form for bylder opstår oftest for personer med stillesidende job.

En halsbyld behandles med antibiotika for at slå infektionen ned og opdages bylden tidligt kan infektionen i nogle tilfælde behandles udelukkende ved tabletbehandling. I de fleste tilfælde er forløbet dog så fremskredet at bylden skal tømmes ved at der stikkes hul i selve bylden nede i halsen på samme vis som ved en normal byld. Kontakt din læge for henvisning til en øre-næse-hals læge såfremt at du har fået en byld i halsen.

Søg til nærmeste hospital, såfremt at du oplever en af følgende symptomer i forbindelse med en byld:
Høje udsving i kropstemperaturen, kuldegysninger eller hurtig puls.

Symptomerne kan være resultat af at bylden har forsaget en livstruende blodforgiftning.

Skriv et svar