Bumser, akne og hudorme

Anbefalede håndkøbsprodukter mod akne (bumser):


Ansigtscreme
AnsigtsvaskSerieVaskecreme og ansigtscreme til reducering af urenhedStift

Hvad er bumser?

Akne (akne vulgaris) også kaldet bumser er en betændelse der skyldtes bakterien propionibacterium acnes. Aknebakterien danner sig i talgkirtlerne der omgiver de små hår der findes i ansigtet, på ryggen, overkroppen og brystet.

Bumser starter som et lille rødt og ømt område på huden som senere bliver gul i midten. Bumser forsvinder og aftager oftest i farve, størrelse og ømhed inden for 1-2 uger af sig selv.

Bumser kan i svære tilfælde efterlade ar eller krater i huden.

Der er mange navne for denne lidelse bumser, filipenser, papler, pustler eller akne (staves acne på engelsk).

Hvorfor opstår bumser?
Talgkirtlerne forsyner huden med hudfedt (Talg) for at blødgøre huden.

Hvis en talgkirtels åbning også kaldet hårkanalen bliver tilstoppet grundet forhornede hudceller (døde hudceller), producerer talgkirtlen fortsat talg som ophobes og bliver til en sort hudorm (komedon).

Farven på hudormen skyldes hudens pigment og er ikke som mange forestiller sig grundet snavs i talgkirtlsens åbning eller dårlig hygiejne.

Ved ekstra stor produktion af talg og en samtidig tilstoppelse af hårkanalen er resultatet bumser.

Aknebakterien nedbryder den talg der er ophobet i talgkirtlen og danner fedtsyre under processen. Den frigivne fedtsyre er den egentlige grund til at man får bumser, da denne irriterer huden omkring hårkanalen. Fedtsyrerne er det pudsfyld der dannes og ligger lige under hudens overflade.

Aknebakterien er en ganske normal og godartet bakterie, hvis normale opgave er at holde huden sund men når bakterien ender i den tilstoppet talgkirtel reagerer den anderledes og ikke hensigtsmæssigt.

Hvilke faktorer kan udløse bumser?

Hormoner:
Mensturation, graviditet og pubertet.

Irriteret hud:
Alle hudirritationer medføre betændelses tilstanden.

Genetisk arveanlæg:
Lidelsen kan være nedarvet som en hudsygdom fra ens forældre.

Steroider:
Ved intagelse af anabolske steroider.

Kost:
Det er meget debateret om hvorvidt at bumser udløses ved bestemte kost vander, men der er ikke nogen dokumentation for at bestemt kost udløser bumser. Mange mener dog at der er en sammenhæng mellem kost og bumser.

Stress:
Der er også debat om hvorvidt stress kan nedvirke som faktor for udvikling af bumser.

Smitter bumser?
Svaret er nej, bumser smitter ikke.

Hvem får bumser?
Bumser optræder for de fleste personer i forbindelse med puperteten, da både mænd og kvinder i denne periode har en øget produktion af det mandlige kønshormon androgen i blodet. Der formodes at androgen øger produktionen af talg i talgkirtlerne og derved også risikoen for tilstopning af talgkirtlernes åbninger.

Hos piger begynder bumser at vise sig i 10-12 års alderen og hos drenge først omkring 12-14 års alderen. Bumser kommer og går under hele puberteten og aftager eller forsvinder helt omkring 20-25 års alderen. Enkelte oplever dog at være plaget af bumser op i 30’erne.

Omkring 20% af alle voksne mænd har bumser på ryggen. Kvinder er hyppigt udsat for bumser i forbindelse med graviditet og menstruation.

Hvordan behandler man bumser?


Ved helt normale forløb med bumser:

  • Behandlingen kan bestå af rensemidler eller creme i håndkøb.
    (Huske at det tager op til 8 uger før end at at håndkøbsprodukt mod akne har effekt, derfor kræver det tålmodighed.)
  • Vask huden 2 gange dagligt med mild sæbe
  • Pres forsigtigt sorte hudorme ud inden de udvikler sig
  • Undgå fede hudcreme og salver
  • Sol og solarie kan hjælpe hos nogen
  • Undgå fed, saltet eller krydret mad såfremt at man med sikkerhed kan se at dette øger væksten
  • Søg evt. rensning og behandling af huden ved en kosmetolog
  • Forsøg ikke at presse en udviklet bums, da dette kan forværre risiko for ardannelse

Ved svær grad af bumser:

  • Receptpligtig lægeprodukter så som Basiron, Skinoren, Dalacin og Redap som kan mindske risikoen for tilstoppede talgkirtler eller stoppe aknebakterien.
  • Længerevarende antibiotikakur så som tetracyklin eller erytromycin.
  • Kvinder kan forsøge kur med p-piller (efter anvisning fra egen læge) der har kraftig antiandrogren effekt.
  • Dannes der ar ved hver bums bør man søge hudlæge som kan behandle med A-vitaminsyre, Roaccutran over flere måneder
    (Denne kur har dog mange bivirkninger og kan/skal kun udskrives såfremt at man har meget svær grad af akne.)

Får du i en bumselignende tilstand i alderen 30-40 år, skyldes dette ofte en anden hudlidelse som hedder rosacea. Rosacea behandles ikke på samme måde som akne.

Del via facebook   


Indhold på denne side erstatter ikke lægekonsultation eller rådgivning fra en professionel. Oplysninger fundet på navlen.dk kan kun benyttes som information, da indhold kan være forældet eller mangelfuldt.


Del dine erfaringer eller kommentarer til emnet herunder:



Hvis du vil linke til denne artikel kan du benytte denne kode: Html kode | Link til denne artikel